Search Posts

virkninger-af-masseuddøen

10. oktober 2017

SEE ENGLISH ARTICLE

Masseuddøen i slutningen af Perm-perioden (for ca. 252 millioner år siden) var den største i Jordens historie, og 70 procent af hvirveldyr-arterne uddøde. Dette drastiske tab af biodiversitet førte til global katastrofe for dyrelivet, … mere

Masseuddøen-perioder blev fulgt af perioder med lav biodiversitet, hvor visse nye arter dominerede store regioner i superkontinentet Pangæa, rapporterer forskere i en ny undersøgelse.

Resultaterne, der er publiceret i Nature Communications , viser, at masseuddøen kan have forudsigelige konsekvenser og giver indsigt i, hvordan biologiske samfund kan forventes at ændre sig i fremtiden som et resultat af de nuværende høje uddøen-hastigheder.

Masseuddøen menes at producere 'katastrofefauna', dvs. samfund domineret af et lille antal
meget udbredte arter. Studier om denne teori har imidlertid været få og begrænsede i omfang, såsom ved blot at være fokuseret på små områder.

Forskerne fra University of Birmingham (UK), North Carolina State University (USA), University of Leeds (UK) og CONICET Museo Argentino de Ciencias Naturales (Argentina) vurderede de langsigtede ændringer i biodiversiteten i superkontinentet Pangæa. De analyserede forandringer hos næsten 900 dyrearter i en tidsperiode for mellem ca. 260 millioner og 175 millioner år siden (dette tidsspan spænder over en periode fra sen Perm til tidlig Jura). Denne periode oplevede to masseuddøen og oprindelsen til dinosaurerne og mange moderne hvirveldyrgrupper.

Disse uddøenhændelser var meget vigtige for at forme livets evolutionære historie. Uddøen ved slutningen af Perm udslettede mange af de dyregrupper, der dominerede livet på land på dette tidspunkt. Derved blev økologiske nicher ledige og det tillod nye grupper at udvikle sig, herunder de tidligste dinosaurer, krokodiller og slægtninge til pattedyr og firben. Uddøen ved slutningen af Triassic udryddede igen mange større grupper, hvorved scenen blev sat således, at dinosaurerne kunne få overtaget.

Forskerne sammenlignede ligheder mellem dyresamfund fra forskellige regioner på kloden – baseret på både hvilke arter de var fælles om, og hvor nært beslægtede arterne fra en region var på arterne fra andre regioner. Dette tillod forskerne at beregne den samlede lighed mellem faunaer fra hele verden over tid – den "biogeografiske forbindelse".

David Button fra North Carolina State University og NC Museum of Natural Sciences sagde, "Disse resultater viser, at efter begge massuddøen mistede de biologiske samfund ikke kun et stort antal arter, men blev også domineret af udbredte, nyudviklende arter, der førte til lav mangfoldighed over hele kloden. Disse fælles mønstre tyder på, at masseuddøen har forudsigelige indflydelser på dyrenes fordelinger og denne viden kan tænkes at kunne bruges ved moderne bevaringsindsatser. "

Richard Butler, professor i palaeobiologi ved University of Birmingham, sagde: "Masseuddøen var globale katastrofer, der fundamentalt omdannede økosystemerne. Vores nye analyser giver vigtige data, der viser, hvor dybtgående disse katastrofehændelser ændrede og påvirket dyrene fordeling."

Martín Ezcurra fra Museo Argentino de Ciencias Naturales, sagde: "Fossilerne kan bruges til at teste evolutionære hypoteser over lange tidsspan, hvilket ikke er muligt, hvis evolutionsoforskeren er begrænset til levende planter og dyr. Denne undersøgelse giver bedre forståelse for, hvordan makroevolutionære mønstre udviklede sig i fortiden og kan bidrage til at forudsige store økologiske forandringer på kort sigt i fremtiden."

På grund af menneskelig aktivitet er vi i øjeblikket i den sjette masseuddøen. Man er allerede bekymret for, at menneskets aktiviteter gør Jordens faunaer mere homogene som følge af landskabsforenkling, stigende globale temperaturer og indførelse af eksotiske arter på stedet, hvor disse ikke har levet før. Denne undersøgelse identificerer endnu en yderligere bidragyder til denne risiko, idet det fortsatte tab af biodiversitet kan forventes at resultere i en "katastrofefauna" verden over af relativt få meget udbredte arter.

eksternt billede 1x1.gifeksternt billede 1×1.gif
Nature Communications
(2017). DOI: 10.1038 / s41467-017-00827-7

University of Birmingham

Læs mere på: https://phys.org/news/2017-10-evolution-beneficiaries-mass-extinction.html#jCp

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image