Search Posts

zebrafinker-kønsfordeling


ZEBRAFINKER AFGØR SELV KØNSFORDELINGEN AF UNGERNE

Hvis en zebrafinke-han med attraktivt udseende parrer sig med en ikke-attraktiv hun, producerer parret flere sønner end døtre. Det modsatte sker, hvis det er moderen, der er den mest attraktive. Denne opdagelse, der er gjort af Nancy Burley fra Universitetet i Illinois, er det første klare eksempel på, at højere dyr ændrer kønsfordelingen hos dets afkom (nogle insekter har vist sig at producere flere "sønner" som resultat af miljøforandringer). Nancy Burley startede sine yngleeksperimenter med zebrafinker, efter at hun opdagede, at hun kunne ændre fuglenes seksuelle tiltrækning til hinanden ved at fastgøre farvede plastikringe til deres ben. Fuglenes naturlige benfarve er orange, og orange ringe har en neutral effekt. Derimod foretrak hannerne, at hunnerne havde sorte ben, mens blå ben havde en negativ virkning. Hunnerne foretrak hanner med røde ben og undgik hanner, der havde grønne ben! 30 han- og 30 hun-finker fik lov til frit at danne par i et stort fuglebur. De 30 hunner var opdelt i 3 grupper å 10 med henholdsvis sorte, orange og blå ben, mens hannerne var opdelt i 3 grupper med henholdsvis røde, orange og grønne ben. Derefter blev kønsforholdene i kuldene sammenlignet med forældrenes benfarve. De attraktive (røde) hanner som havde dannet par med de ikkeattraktive (blå) hunner producerede ialt 9 han-unger og 2 hun-unger, mens de par, der bestod af en ikke attraktiv (grøn) han og en attraktiv (sort) hun, fik 1 han-unge og 8 hun-unger. Totalt i eksperimentet fik de attraktive finker 52 unger med deres eget køn, men kun 33 med det modsatte køn. Og de ikke-attraktive finker producerede 24 med deres eget køn, men 41 af det modsatte køn ! Det var således tydeligt, at fuglene indstillede kønsforholdet i deres afkom i forhold til hvor "attraktiv" de var for modparten. Nancy Burley har endnu ikke kunnet forklare fænomenet. Det er imidlertid kendt, at mange små fugle – og heriblandt zebrafinker – undertiden smider deres nyligt udklækkede unger ud af reden, og en forklaring kunne derfor være, at forældre, der er klar over, hvorvidt de selv virker attraktive på det andet køn, simpelthed smider unger af det ene køn ud af reden. Det er sandsynligt, at fuglene vil reagere på samme måde på nedarvede farveforskelle som de gjorde i dette eksperiment, og denne opdagelse har derfor stor betydning for forståelsen af udviklingen af kønsforskellene. En sådan opførsel vil nemlig øge evolutionshastigheden (udviklingen) af kønsforskelle i udseende, og den Mendelske arvelighedslære vil i så fald ikke gælde for dette område. The Times 24.feb.1981, s.14 (ref. fra Science 13/2-81 bd . 211, s .721) .

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 4
:

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image